Lamper og brugskunst stjålet fra villa i Esbjerg
Arkiv
Natten til søndag blev der begået indbrud på Ingemanns Alle i Esbjerg.
Der blev blandt andet stjålet flere PH lamper, to hvide glas pendler og to stander lampe. Der blev også stjålet 10 styk sorte 7’er stole af Arne Jacobsen, en Georg Jensen lysestage – den store model, en blå Kay Bojesen sangfugl, og en stor og lille Kaj Bojesen abe. Indbruddet er sket i tiden fra lørdag midnat til søndag morgen kl. 07.00.
Hører du om indbruddet, eller får du tilbudt køb af nævnte varer, bedes du kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på 1-1-4.