Ny sognepræst ved Hvidovre Kirke
Arkiv
Præstegerningen er ikke ny for Jacob Kleofas, der kommer fra et embede i Sct. Peders/Havrebjerg pastorat på Vestsjælland, hvor han har været sognepræst i mere end otte år. Han flytter til Hvidovre med sin familie, som består af fire damer, foruden hustruen Stine, tre døtre på henholdsvis 11, 8 og 2 år. Selve præsteindsættelsen finder sted i Hvidovre Kirke på Grundlovsdagen og "Fars Dag", søndag den 5. juni kl. 14.00.
Farvel til vikar
Samtidig tager menigheden afsked med pastor Stine Helene Riedel, der har været vikar og sognepræst ved Hvidovre Kirke siden november 2015. Det sker efter gudstjenesten søndag den 29. maj, hvor menighedsrådet holder afskedsreception for den meget afholdte vikar i Magistergården.