Hør om og syng med på John Mogensen-sange
Torsdagsforedrag hos Ældre Sagen i Hvidovre den 12. maj kl. 14 i Medborgersalen om den populære sanger
Arkiv
Når Ældre Sagen i Hvidovre på torsdag 12. maj indbyder til forårets sidste torsdagsforedrag i Medborgersalen kl. 14, får man lejlighed til at høre - og synge med - på John Mogensens populære sange, når entertainerne Peter Søvad og Jan Borre giver et underholdende syng-med foredrag og fortæller om John Mogensens farverige liv. John Mogen var 1952-54 medlem af Blue Boys og derefter frem til 1963 af Four Jacks. Han døde 10. april 1977 48 år gammel efter at have besøgt sit stamværtshus Færgegaarden i Dragør. Husk det er nødvendigt med tilmelding til Ældre Sagens torsdagsforedrag.