Nyt spændende samarbejde
Hvidovre Triathlon Club har indgået et samarbejde med MOT Danmark, der er en holdningsskabende organisation
Nicolai Bentsen fra klubben: - MOT Danmark arbejder på mange fronter. Udover at være en holdningsskabende organisation, som arbejder for og med unge, vil MOT også gerne bidrage til robuste og trygge ungdomsmiljøer både kommunalt og i skoleregi. MOT-programmet henvender sig til 7. - 9. klasse i folkeskolen. Der er fokus på de unge i skolen og i fritiden. MOT bruger ung til ung-formidling, øvelser, gode fortællinger, dialog og rollespil for at gøre de unge bevidste om værdien i at træffe egne valg, tage vare på hinanden og vise mod... - Vores mission er at være en triathlonklub, der tilbyder et socialt træningsfællesskab, der kan være med til at forbedre den enkeltes præstationer. Samt alsidig træning til seriøse motionister. Vi ønsker at skabe socialt samvær for klubbens medlemmer, at fremme triathlonsporten i Hvidovre og omegn for udøvere på alle niveauer. Alle, uanset fysisk form og udstyr, er velkomne i klubben. Klubbens fundament er baseret på et velfungerende socialt miljø, og på at den enkelte yder et bidrag til klubbens virke... - Hvidovre Triathlon Club skal gerne være den foretrukne triathlon klub i København og omegn. Vi vil tilbyde struktureret fællestræning i alle tre discipliner - svømning, cykling og løb. Endelig vil vi have en 100 % dopingfri klub...