Sultne tyve kan få godt gang i grillen
Arkiv
Politiet modtog mandag aften en anmeldelse om indbrud i en pølsebod på stadionvej i Bolderslev.
Der blev blandt andet stjålet fem kilo grillmedister, 2,5 kilo wienerpølser, et ukendt antal pølsebrød, ketchup, sennep, remoulade og nogle is.
Pølsevognen var sat op i forbindelse med Boldrock Musikfestival.
Gerningsmændene har skaffet sig adgang til pølsevognen ved at afmontere hele pølsevognens front. Indbruddet er sket i tiden fra søndag efter midnat kl. 00.30 til mandag morgen kl. 9.00.
Har du set noget mistænkeligt, eller hører du om indbruddet, bedes du kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på 1-1-4.