Formandsskifte i Store Hus
Beboermødet i Store Hus blev afholdt sidste onsdag i Enghøjhuset’s Aula. En stor skare af engagerede beboere i Store Hus var mødt op. Den afgående formand Steen Jørgensen fremlagde beretning, der overvejende omhandlede status for helhedsplan, rør- og faldstammeprojektet samt forbedring af udendørsarealerne. Herefter var der en orientering fra projektlederen på projektet om udskiftning af afløb, brugsvandsinstallationer samt rengvandsafløb. Det visuelle blev gennemgået samt de gener, for beboerne, som vil være en konsekvens af arbejdet. Der afholdes snarest orienterende beboermøde samt efterfølgende besluttende beboermøde hvorefter rør og faldstammer udskiftes. Videoovervågning på Store Hus' P-plads blev diskuteret og ejendomsleder Jesper Duus forsikrede om, at kvaliteten af den nye overvågning var særdeles fremragende. Afdelingsregnskab blev gennemgået og godkendt. Herefter var der valg til afdelingsbestyrelsen, hvor formand Steen Jørgensen og næstformand Vinnie Lyngskjold fratrådte. Som suppleanter blev valgt Marianne Pippi Poulsen samt Henrik Birlis. Afdlingsbestyrelsen har nu konstitueret sig som følger: Ny formand Thorbjørn Rasmussen og ny næstformand Sjoerd Janssen.