Fortsæt til indhold

Thea Jensen klar til EM U18

Stor Dansk Ungdomsrekord sender kuglestøderen til EM

Arkiv
Arkiv

Udendørs sæsonen er ganske ung, så man skal nok ikke ligge så meget i den nuværende placering som nr. 6 på verdensranglisten, men det giver alligevel et fingerpeg om, at det er et resultat af international kaliber. Og netop dette bekræftes af, at resultatet samtidig var hele 68 cm længere end kravet til sommerens U18 Europamesterskaber. Sidste år formåede Thea Jensen at blive nr. 19 til VM U18, og med et ekstra års træning i bagagen, og nu kun europæiske modstandere, så går ambitionerne i retning af at kvalificere sig til finalen ved EM, hvilket bestemt ikke bliver mindre urealistisk af, at der er lidt over to måneders forberedelse til mesterskabet. - Weekendens lange stød var bestemt ikke teknisk optimalt, men skal mere ses som udtryk for en god udvikling rent fysisk, så der er bestemt forhåbninger om yderligere længder frem mod EM. Og måske bliver det også med deltagelse i diskoskast, da Thea kun er halvanden meter fra kravet på 44,00 meter, men der skal ikke være nogen tvivl om, at kuglestød er den primære øvelse, sagde en glad træner og Sportschef, Michael Bruun Jepsen efter rekordstødet.