Fortsæt til indhold

Postpensionisterne har været på tur

Arkiv
Arkiv

21 medlemmer af Postpensionisterne fra Aabenraa Postkontor kunne Formand Tage Pedersen byde velkommen den 9. maj. Afsted gik det i strålende solskin med Aabenraa Turistfart mod Jelling.
Turens første stop var ved Hylkedal rasteplads, hvor bussens chaufør Bent serverede kaffe og rundstykker, man kørte så den kønne tur gennem Vingsted og Bredsten mod Jelling.

I Jelling blev selskabet modtaget af kromanden Bjarne Madsen, som denne dag fungerede som guide.
Deltagerne startede i besøgscentret, og mange spændende ting blev fortalt om Vikingekongernes Jelling.

Turen gik videre til vikingestenene med de berømte runer, ind i den nyligt restaurede kirke og op på Nordhøjen, hvor man kunne kigge ud over det store anlæg.
Efter rundvisningen var der middag på Jelling kro, som også har gennemgået en stor restaurering.
Kroparret overtog den i 1999, og har været igang med at gøre den gamle kro til et eftertragtet spisested.

Efter middagen gik turen mod Horsens, hvor Danmarks Industrimuseum ligger. Der blev deltagerne guidet igennem af rundviser Ib Grosser, hvor mange store maskiner, bl.a. til Horsens elværk fra 1906.
Mange spændende og store maskiner er der udstillet, og flere af dem blev startet op.
I en gade ved siden af er der i to opgange indrettet lejligheder, som er fra forskellige tidsaldre.

I kælderen var der et bryggeri med udstilling af forskellige ølmærker. Disse var dog aflåst bag montre.
Turen hjemad gik forbi den gamle Tyrstrup kro, hvor der blev serveret eftermiddags kaffe med boller og lagkage.