Fortsæt til indhold

Urolig weekend i Odense

Politiet anholdt flere gange gæster i nattelivet, som opførte sig voldeligt eller truende

Arkiv
Arkiv

Det har været en urolig weekend i Odense.
I hvert fald endte en række gæster i nattelivet i håndjern, fordi de opførte sig voldeligt eller udviste truende adfærd.
Om klokken kvart i ét natten til lørdag kom fire mænd således op at slås foran café Froggys i Vestergade. Alle fire blev anholdt for at overtræde ordensbekendtgørelsen.
Omkring klokken kvart i tre samme nat blev en mand anholdt på Vesterbro, da han skubbede til en politibetjent.
Derudover blev en mand anholdt på J. B. Winsløws Vej omkring klokken halv fem, fordi han udviste voldelig adfærd og slog og sparkede til inventar.
Lørdag aften omkring klokken halv ni blev en beruset mand anholdt, fordi han udviste truende adfærd og forsøgte at hive tørklædet af en muslims kvinde.
Endelig blev en mand anholdt omkring klokken kvart i to natten til søndag, da han udviste voldelig adfærd overfor politibetjente, som var i gang med en politiforretning.