Stor fangst med nummerpladelæser
Arkiv
Københavns Vestegns Politi seneste tiltag - den automatiske nummerpladelæser - er en stor gevinst. Måske ikke så meget for de bilister, der mangler at betale forsikring eller at få synet bilen, men i hvert fald for politiet.
Kun få timer efter det nye kamera var taget i brug kunne politiet nemlig fremvise en relativt stor fangst.
- Et par timers kørsel med vores nye kamerabil har betydet 8 sæt afmonterede nummerplader. Især pga. manglende forsikring & syn, tweetede Vestegnens Politi.
Den automatiske nummerpladelæser sparer politiet for at slå nummerplader op manuelt. De kan således køre og filme nummerplader, der automatisk tjekkes for om de er meldt stjålet eller om der mangler at blive betalt forsikring mm.