Fortsæt til indhold

Pop up-butik åbner i Vejle

Arkiv
Jonas Erboe

En pop up-butik med kunst og keramik åbner op i Vejle i hele juni måned. Åbningen vil ske i forbindelse med Open By Night den 3. juni, og butikken vil blive placeret i Åcentret på Søndergade.
Butikken hedder Emergens og bag står de to piger og søskende Karoline og Sidse Elsig, der er født og opvokset i Gadbjerg og siden gik på Rosborg gymnasium. Søskendeparret startede Emergens i december 2015 og arbejder idag fra både Gadbjerg, hvor Karoline Elsig har sit keramikværksted, og fra Aarhus, hvor Sidse Elsig fremstiller grafik, kunsttryk og malerier.
Ud over at shoppe det unikke design, giver pop up-butikken også mulighed for at komme tæt på den kreative og skabende proces, da der som en del af butikken vil være levende værksteder.
Da det er en pop up-butik, så betyder det også, at butikken lukker igen efter en måned.