Fortsæt til indhold

Felix og Falktoft vender tilbage

De populære radio- og tv-værter Felix Smith og Peter Falktoft skal igen i år være konferencier på Tinderbox.

Arkiv
Arkiv

Felix Smith og Peter Falktoft skal igen i år være konferencier på Tinderbox. Makkerparret glæder sig til anden omgang, som bliver endnu vildere.
- Vi har fået fornøjelse af at være værter på anden udgave af Tinderbox-festivalen. Forhåbentlig blot anden gang ud af 200.000, hvad ved jeg, en festival, der aldrig må forsvinde igen. Fra øen i midten. Det bliver rigtig godt. Rammstein kommer, der skal festes, siger de i en pressemeddelelse.
Ifølge Morten Hopballe, Tinderbox´pressetalsmand, var genvalget helt oplagt.
- De er nogle af landets absolut mest populære værter, og samtidig viste de sidste år, at de fungerer helt og aldeles fremragende som konferencier. Derfor var det ikke nogle svær beslutning at vælge de to til årets Tinderbox, siger Hopballe.
Til sommer kan publikum på Tinderbox glæde sig til at opleve de to populære herrer på slap line på musikfestivalens to store scener, hvor de skal præsentere navne som Rammstein, Suede, Volbeat, David Guetta, Jason Derulo og Lukas Graham.
Festivalen løber af stablen 23.-25. juni i Tusindårsskoven i Odense.