Fortsæt til indhold

Knallertfører stjal computertaske i fart på Albanigade

Arkiv
Danni Paulsen

Det må have givet noget af et chok for den person, der mandag middag fik stjålet sin computertaske ud af det blå.
Klokken 12.30 kom personen gående på Albanigade, da en knallertfører pludselig kom kørende op bagfra og i et hurtigt riv rev en sort computertaske af personens venstre skulder.
I computertasken af mærket Acer var en Asus-computer, en telefonoplader og diverse papirer, fremgår det af politiets døgnrapport.
Gerningsmanden kørte væk på knallerten, men tyveriofferet, som først anmeldte tyveriet tirsdag eftermiddag, kunne dog efterfølgende give et godt signalement.
Manden var mellem 15 og 25 år gammel, havde sort hår og var iført en sort hættetrøje. Derudover havde han grønne bukser på med sidelommer, og han var iført handsker.
Ydermere noterede offeret sig, at baglygten på gerningsmanden scooter var knust.