200 skoleelever speeddatede
Drivhuseffektens indvirkning på havstigninger var et af de mange emner, da der var naturfaglig speeddating på Quark
Jordklodens forandringer, Jorden og solsystemet samt Jordkloden og dens klima var blandt hovedtemaerne. De studerende “speeddatede” i sidste uge de 200 tilmeldte skoleelever fra Dansborg, Risbjerg, Holmegaard og Engstrandsskolen.
Stor interesse
De 10 studerende havde valgt at fortælle om alt fra vulkanisme til drivhuseffektens indvirkning på havstigninger og fokus på løsningsforslag i forhold til klimaændringer og global opvarmning. Eleverne havde på forhånd valgt de emner de gerne ville fordybe sig i. Hver enkelt “speeddating-sekvens” varede 10 minutter og så gik eleverne videre til deres næste udvalgte emne. - Det var super godt at høre hvordan eleverne stiller relevante spørgsmål, sagde Hinna Ahmed, som er lærer til en 6. klasse fra Risbjergskolen... Og hun tilføjer: - Man kan virkelig se og høre at de studerende nørder igennem og brænder for deres fag. Der er jo ikke noget de ikke kan svare på... - Jeg er ret imponeret over den viden og den interesse de unge mennesker viser, sagde geologistuderende Kasper Primdahl Olesen... - Det er n succes, som vi på Quark Naturcenter helt sikkert vil gentage, pointerer naturcenterleder Christian Black-Storm...