Ung mand ville købe Bonnie Tyler-lp - fik en lang næse
Mikkel Hansen
En 27-årig mand fra Sønderborg blev snydt, da han ville købe fem lp'er gennem Den Blå Avis.
Manden betalte 84 kroner gennem Mobile Pay for de fem plader med blandt andet Bonnie Tyler.
Pladerne dukkede dog aldrig op, og den 27-årige mand har ikke siden kunne få kontakt til sælgeren. Han har nu derfor anmeldt sagen til politiet.
Sælgeren er angiveligt en 60-årig mand fra Nykøbing Sjælland, og politiet behandler nu sagen som bedrageri.