Peter Lund Madsen underholdte en fyldt Medborgersal

Det var det indledende spørgsmål, som hjerneforsker og entertainer Peter Lund Madsen stillede en stuvende fuld Medborgersal, da Hvidovre Kommune i sidste uge holdt temadag for kommunens ældre. Inden Peter Lund Madsen leverede svaret til de begejstrede gæster i salen, valgte han imidlertid at give forsamlingen en historisk og fysiologisk rundtur i den menneskelige hjernes mekanismer - og ikke mindst udvikling de sidste 75.000 år. - Det moderne menneske stammer fra Afrika, hvor de første tegn på vores eksistens er 75.000 år gammel. Det betyder, at vi kun skal 3000 generationer tilbage for at se, at vi alle er i familie med hinanden. Vi er med andre ord en stor familie, der har spredt os ud over jorden. Og vi er som mennesker primært defineret af vores evne til at samarbejde, sagde Peter Lund Madsen for at understrege, at vi generelt adskiller os fra dyr, men i aller højeste grad fra fasaner.

Ny viden for 500 år siden

Med en historie på 75.000 år er det imidlertid ikke længe, at vi som mennesker rent faktisk har udnyttet vores hjernens potential. - For 500 år siden fik vi en ny måde at indsamle viden på. På det tidspunkt var det ellers kristendommen, der satte rammen for, hvad man kunne forestille sig, men der må man nok sige, at arbejdshypotesen var forkert. Så da man i 1838 fandt resterne af dinosaurerne fik videnskaben et alvorligt forklaringsproblem, sagde Peter Lund Madsen til stor morskab for salen. Til trods for den store udvikling de seneste 500 år, så fylder krybdyrhjernen fortsat en del hos mennesket, påpegede han. - Fasanen er et tindrende klart eksempel på, at der intet foregår i sådan en dyrehjerne, så har man en dag, hvor selvtilliden er i bund, så bør man gå ud og kigge lidt på fasaner. Ikke desto mindre, så har disse dyr efterladt deres arvegods i vores hjerne. Det er krybdyrhjernen, der afgør, hvad vi grundlæggende interesserer os for: F.eks. sex, mad og magt, og den hjerne bestemmer langt mere end vi bryder os om, sagde hjerneforskeren. Heldigvis er vi som pattedyr hjernemæssigt bedre stillet, og i tilgift har mennesket fået evnen til at træffe en aktiv beslutning og ikke mindst - at tage ved lære. - Vi er de klogeste af alle. Vi har den store hjerne og oplysningstiden har frigjort den menneskelig tankekraft, sagde han, men understregede samtidig, at vi som mennesker alligevel udelukkende kan betegne os selv som en tidsmæssig parentes i jordens historie.

Afhænger af helbred og fysisk form

Heldigvis er der ikke noget, der tyder på, at vi bliver dummere med alderen, kunne Peter Lund Madsen belyse det indledende spørgsmål med. Men desværre afhænger det af, om vi holder hjernen i gang og i øvrigt er sunde og raske. - Hjernen ændrer sig gennem hele tilværelsen. Den ændrer sig, fordi den er programmeret til at varetage forskellige opgaver på forskellige tidspunkter. Nogle ting er man bedst til som ung, andre er man bedst til, når man er kommet lidt op i årene. Så man kan heldigvis ikke sige, at man hverken bliver klogere eller dummere med alderen, under forudsætning af at der ikke tilstøder sygdom. Hvis hjerne forbliver rask, vil den forblive på et højt uændret niveau, beroligede Peter Lund Madsen. Og årsagerne til at vi rent faktisk bliver syge, skal blandt andet findes i at vi lever længere og at vi glemmer at passe på vores krop. - Levealderen for 3-400 år siden var under 40 år. Det er en meget dramatisk forøgelse, og det betyder, at vi kommer til at leve ind i aldersgrupper, hvor visse sygdomme er hyppige. F.eks. demens, som er et diffust tab af nerveceller og som kan medføre, at man mister evnen til at overskue indviklede forløb, fortalte Peter Lund Madsen. Det er dog ikke udelukkende sygdom, der er afgørende for, om man holder sin hjerne i god form. - Selv hvis man ikke bliver syg, skal man sørge for at holde sin hjerne i topform. Det er muligvis det mest kedelige, men også mest effektive råd: Gør som lægen siger, så er man kommet langt. Spis sundt og fornuftigt og lad være med at blive for tyk. Motion har også en god effekt på hjernen, idet bevægelse af større muskelgruppe frigiver substanser, der virker på hjernen, fortalte Peter Lund Madsen.

Socialt liv er vigtigt

Hjerneforskerens sidste, men også mest behagelige fif, gemte han til sidst. - Hvis man gerne vil styrke sin hjerne, så skal man gøre noget, som man går op i. og gerne sammen med andre mennesker. Og her er for en gangs skyld et sundhedsfif, det er værd at efterleve. Det er bedre at holde sig i gang i sociale sammenhænge end sidde og se TV3 hele tiden, sluttede han. Teamdagen for ældre bød ud over oplægget fra Peter Lund Madsen også på en velkomst fra borgmesteren, fællessang samt stande, der kunne inspirere til, hvordan man kan holde sin hjerne i gang.