Fortsæt til indhold

Politiet eftersøger vidner til muligt røveri

Arkiv
Arkiv

Politiet i Kolding leder efter vidner til et potentielt røveri, der fandt sted mandag den 6. juni mellem klokken 9.45-10.00 på Gøhlmannsvej ved Tivoliskoven.
"En 53-årig mand sidder på en bænk, da to til tre unge mænd kommer over og truer ham med vold til at udlevere sin bistand. Den 53-årige udleverer pengene og herefter flygter de unge mænd fra stedet, fortæller Brian Abild fra Sydøstjyllands Politi.
Den berøvede mand kendte to af de unge mænds identiteter, hvorfor politiet allerede har talt med dem.
"De to unge mænd på henholdsvis 17 og 19 år påstår, at forløbet udspillede sig helt anderledes, og at de hverken truede eller røvede den 53-årige. Derfor leder vi efter vidner, der kan give et uvildigt billede af, hvad der rent faktisk skete," fortæller Brian Abild, som opfordre folk, der så optrinnet, til at ringe 114.