Danmarks største motionstriatlon starter i Odense
Odense er igen startby for Danmarks største motionstriatlon, KMD 4:18:4
Lørdag hopper omkring 1.000 motionister i vandet ved friluftsbadet og svømmer 400 meter. Derefter cykler de 18 km og løber fire km. Det sker til KMD 4:18:4, som med over 10.000 deltagere i alt er landets største motionstriatlon.
Det skriver Ironman Danmark i en pressemeddelelse.
Starten går ved friluftsbadet i Odense.
”Det er blevet en tradition at 4:18:4 sæsonen starter i Odense. Og vi glæder os enormt til at give de mange deltagere en god oplevelse og sørge for at alle får en hyggelig dag. Og hvem ved, måske er det en af Danmarks nye triatlon stjerner vi for første gang ser på en triatlon distance i morgen,” siger Thomas Veje Olsen, som er direktør for Ironman Danmark.
Tidsplan:
8.00-10.00: Registrering er åben
10.00: Første deltager sendes afsted
14.00: Sidste deltager er i mål
15.00: Stævneområde pakkes sammen