Fortsæt til indhold

Noget for øjet, mave og sjæl

Kommunens godt 200 nyttehaver til udlejning ved Avedøre Slettevej er et sandt miks af haveinteresser

Arkiv
Arkiv

Ja, mangfoldigheden er stor, når man går en tur i området med nyttehaver ved Avedøre Slettevej, hvor Hvidovre Kommune tilbyder 207 ca. 100 kvadratmeter store nyttehaver til udlejning fortrinsvis til borgere, der bor i etagebebyggelser. Den årlige leje (2016) er 500 kr., og for dette beløb får man også adgang til er servicebygning med mulighed for aflåst opbevaring af haveredskaber samt toiletadgang. Og på arealet er det flere steder mulighed for at aftappe vand. Det er godt ti år siden, kommunens fostrede ideen om billige nyttehaver ud fra devisen “Dyrk din sundhed i egen have”. I starten gik udlejningen lidt trægt, og jordbundsforholdene lod også noget tilbage at ønske til grønsagsdyrkning, bl.a. var en del at arealet oversvømmet i for lange perioder af året. I 2009 var omkring en fjerdedel af haver ikke udlejet, men siden er interessen vokset markant, og det samme gælder de grønne hække, som omkranser de små jordlodder. Selv om man ikke må etablere egentlig skure på parcellerne, giver hækkene sammen med måske mindre læhegn mulighed for etablering af hyggekroge, hvor man kan opholde sig i læ for vejret. Og ingen tvivl om, at mange henter sundhed i nyttehaverne - både for mave og sjæl.