Søsters nyre har givet liv i 50 år

Den 24-årige Inge Lise Bødtker er i sit hjem i Sønderborg, sammen med sin mand og deres søn på to år, da hun begynder at få det dårligt. Der er en landskamp i fjernsynet. Året er 1965, og der er lidt mere end en måned til, at Ole Madsen skriver sig ind i historiebøgerne med sit hælmål i 2-1 sejren over Sverige den 20. juni i Idrætsparken. Men alt dette er Inge Lise ligeglad med, for hun kan ikke få vejret, og hun beder sin mand om at ringe til lægen. Det vil han gerne, men kampen skal bare lige være forbi.
"Det måtte jeg finde mig i. Jeg kunne selv have ringet, men jeg kunne simpelthen ikke sanse noget," fortæller Inge Lise Bødtker.
Hun bliver indlagt på sygehuset i Aabenraa, og dette er første skridt i kulminationen på den nyresygdom, der har fulgt hende i halvdelen af hendes liv. Kort tid efter indlæggelsen mister hun bevidstheden og bliver overflyttet til Aarhus Kommunehospital.
Skolelægen opdagede sygdommen
Første gang Inge Lise blev klar over sin sygdom, er hun 12 år gammel. Det var et besøg ved skolelægen, der afslørede at hendes nyre ikke fungerede, som den skulle. Hun blev indlagt på Ebeltoft sygehus, hvor hun var i næsten et år. Lægerne kunne ikke gøre noget, men det stod klart, at det var hendes nyre, der svigtede.
"Det var hårdt, for jeg følte mig ikke syg, men når min mor kom på besøg om eftermiddagen og havde mine søskende med, så stod de ude i gårdhaven og måtte snakke gennem vinduet. De måtte ikke komme ind til mig," fortæller hun.
Hun blev udskrevet igen, og efter hendes konfirmationen flyttede familien til Randers. Selvom Inge Lise gik til jævnlige kontroller ved sin læge, havde hun ingen rigtig forståelse for, hvor alvorlig sygdommen var. På hospitalet får hun blandt andet fået af vide, at hun ikke må svømme mere.
'Så det gjorde jeg i smug,' fortæller hun.
Måtte ikke blive gravid
Det er ikke kun svømmeture, Inge Lise skal holde sig fra. Lægerne fortalte hende, at nyren ikke kunne holde til, at hun blev gravid. Endnu engang lytter hun ikke til lægerne.
"Da jeg opdager, at jeg er blevet gravid, så går jeg ikke til lægen i tre måneder, for jeg skal ikke overtales til en abort," fortæller hun.
Hendes søn Kim blev født med kejsersnit halvanden måned for tidligt, og i samme ombæring steriliserer lægerne Inge Lise. En beslutning hun ikke selv er med til at træffe. Efter fødslen begyndte det at gå op for Inge Lise, at hendes sygdom kunne få konsekvenser.
"Min mand blev kaldt ind til overlægen til en samtale, at nu skulle han tage sig rigtig godt af den her baby, for det var ikke sikkert, at jeg ville overleve."
I hjemmet i Sønderborg var hun meget alene, fordi hendes mand kun var hjemme i weekenden. Derfor gav hun en nøgle til en kollega, der kunne kigge forbi, når Inge Lise ikke var mødt op på arbejde.
"Jeg var så bange for, at jeg skulle ligge og dø, og så ville den lille unge der ligge i en seng, og ingen ville opdage det, før faren kom hjem," fortæller hun.
Troede, at hun var død
Opvågningen på Aarhus Kommunehospital kan Inge Lise se for sig endnu.
"Min mand sad ved siden af mig, og der gik en læge rundt, som jeg ikke kunne forstå. Når jeg spurgte, hvor jeg var, så satte han et kryds i et kort over Aarhus Kommunehospital. Da min mand spurgte, om jeg ikke ville have min ring på igen, spurgte jeg:
"Er det dig, jeg har en dreng, der hedder Kim, sammen med?"
"Ja," svarede han.
"Jamen så er jeg da ikke død, for du er jo ikke heroppe."
Altså jeg troede, at jeg var død," fortæller hun.
'Hun skulle bare blive rask'
Inge Lise skal bruge en donor, og det er et krav fra hospitalet, at det skal være et familiemedlem. Begge forældre er undersøgt for, om de kan bruges som donorer, men det kan de ikke. Det kan til gengæld lillesøsteren Hanne. Og selvom nyretransplantationer på det her tidspunkt stadig er noget helt nyt, er hun ikke i tvivl om, at hun vil hjælpe sin søster.
"Jeg havde kun en overvejelse, og det var, at hun bare skulle blive rask," fortæller lillesøsteren Hanne. Selvom lægerne kun giver Inge Lise 50%'s chance for at komme igennem operationen, er hun optimistisk.
"Jeg lå på stue med en fru. Hansen. Vi var jævnaldrende og havde begge to en lille dreng. Hun lå og sagde, at det ikke kunne nytte noget, og jeg sagde det modsatte. Og da jeg kom tilbage og havde fået Hannes nyre, der var fru. Hansen død."
Inge Lise er taknemlig
Og Inge Lise havde ret i, at det kunne nytte noget. I dag har Hannes nyre givet hende indtil videre 50 år mere at leve i, så hun i år kan fejre sin 75 års fødselsdag. Det er en verdensrekord.
'Jeg føler selvfølgelig taknemlighed," siger Inge Lise, før hun fortsætter.
"Hvert år 12. maj har jeg givet min søster en lille gave, fordi det er min ekstra fødselsdag. Men jeg kan snart ikke finde på mere!"
I år blev det til en frokost nede i byen. Sidste år fik hun penge til et par sko. Men Hanne kan ikke lide sko, så hun fandt aldrig et par.