Fortsæt til indhold

Find din røde næse og løbesko frem

Arkiv
Arkiv

For femte år i træk er Madsby Legepark klar, parat til start med røde næser og forhåbentlig masser af solskin til årets Klovneløb
Klovneløbet er for alle - og har til formål at indsamle penge til hospitalsklovnenes arbejde på landets børneafdelinger.
”Det handler om at have en god og hyggelig tur, som du kan gennemføre gående, løbende, hoppende med børnene i trækvognen eller oldemor i kørestolen. Du er selvfølgelig også velkommen til at give den gas hele vejen og meget gerne i dit bedste klovne outfit. Alle får selvfølgelig også en gratis klovnenæse," siger Kim Ekstrøm, souschef i Madsby Legepark, der er den lokale arrangør af løbet i Fredericia.
Vælg mellem to ruter

Klovneløbet i Fredericia er søndag den 12. juni kl. 13 med start i Madsby Legepark.
Her kan du vælge mellem to ruter på enten 2,5 km eller på 5 km. Der er start og mål ved Dukketeaterscenen i legeparken, og ruten følger stort set stisystemet i Madsbyparken og forløbet i sundhedssporet.
De to klovne fra Tryl og Spas sørger for, at du kan få skruet pulsen i vejret med en sjov omgang opvarmning kl. 130 og står klar til at heppe ved målstregen.
Du kan tilmelde dig Klovneløbet på selve dagen i Informationen i legeparken efter kl. 10.00, hvor du vil få udleveret et startnummer. Prisen for deltagelse er 60 kr. Heraf går 48 kr. direkte til hospitalsklovnene, 6 kr. går til administration, og 6 kr. går til den lokale arrangør.
Sidste år deltog 135 løbere i Fredericia.
En af hovedsponsorerne, Lidl, har sørget for vand til alle løberne. Der er præmier fra LEGO og Hoptimist på højkant, som udloddes efter løbet.
Alle tilmeldte børn under 12 år får en gratis tur med Madsby-Toget.