Fortsæt til indhold

Cyklist blev meget vred efter uheld

Arkiv
Af Jørgen Flindt

En 18-årig mand fra Jelling måtte torsdag eftermiddag sande, at trafikken i Vejle kan være en noget speciel størrelse. Han kom kørende ad Ågade, og skulle dreje til højre ud på Vesterbrogade, men det var myldertid, og det var svært at komme ud.
Da der opstod et hul i trafikken, kørte han ud, men han overså og påkørte en 50-årig mand, der kom kørende på sin cykel.
Det fik den 50-årige cyklende mand op i det helt røde felt, og det endte med, at han kastede en cykelpumpe på bilen.
Den hidsighed får han så en bøde for, mens den 18-årige også er blev noteret, dog for vigepligtforseelse.
Det oplyser Vejle Lokalpoliti.