Fortsæt til indhold

Børnehuset Egevolden leger bevægelse ind i hverdagen

Lokal vuggestue og børnehave er ved at blive DGI-certificeret

Arkiv
key

Det er blandt årsagerne til, at Børnehuset Egevolden netop nu er i gang med at blive DGI-certificeret. Med certificeringen kommer samtlige medarbejdere igennem et uddannelsesforløb, hvor de får viden om og inspiration til bevægelse i dagligdagen i daginstitutionen. - Det betyder, at vi får en rød tråd igennem institutionen, hvor vi har fokus på fast indlagt bevægelse i hverdagen, fortæller institutionens leder Lone Andersen. Målet er en times indlagt bevægelse hver dag, og det gælder for alle børn uanset alder. - Det kan f.eks. være 15 minutters bevægelse på vej ud til badeværelset for at vaske hænder, hvor der slås koldbøtter og hoppes på vejen, forklarer Lone Andersen. En anden måde at få bevægelse ind i hverdagen er et 30 minutters forløb på legepladsen, hvor der danses og køres motorcykelløb, laves baner eller kravles op og ned.

Alle skal på kursus

Alle medarbejdere i institutionen skal igennem et kursusforløb og 1. november er institutionen formelt DGI-certificeret. - Det er vildt spændende og jeg synes det skaber en stor glæde for både børn og voksne i hverdagen, siger Lone Andersen, der i øvrigt har erfaring fra et lignende projekt på hendes tidligere arbejdsplads i Hillerød. - Man har jo fundet ud af, at børn slet ikke bruger deres muskler nok. Ofte bruger børn slet ikke deres arme nok, så det her bliver en bonus for dem, siger Lone Andersen, der understreger, at også personalet har haft stor fornøjelse af at lære om bevægelsesleje. - Vi har leget og grinet og hoppet, det har været utrolig sjovt, slutter hun.