Champagnesponsor søges!
Dartklubben DK 26 Hvidovre vælter sig i gode resultater
- Jeg er mere end almindelig tilfreds med, at vi nu er placeret i de to fornemmeste divisioner i henholdsvis landsturneringen og kvindernes 1. division. Hos kvinderne har vi som noget helt særligt to hold, kommenterer formand Flemming Hansen. - De nye lokaler på Hvidovrevej 438 har helt sikkert skabt ro i klubben til træning og fokus på dartsporten. Ingen drømmer om hvor meget energi, der går ud af en klub, og hvor truende det er for et fællesskab, når man som idrætsklub er boligløs. Men det er nu slut for vores vedkommende, og så indfinder de sportslige resultater sjovt nok også... - Oprykningsbølgen har indbefattet oprykning til landsturneringens 1. division, 2. division, og 3. division. Hos kvinderne med en ekstra hold i 1. division. Ja, selv i Oldboysrækken er det blevet til oprykning til den bedste række. Det betyder at DK 26 Hvidovre, som den eneste klub i landet, har hold i alle divisioner og alle underliggende rækker... - Vi har med denne sæson indfriet næsten alle tænkelige forventninger og mere til. Det er da herligt at være formand for en idrætsklub, hvor største post på budgettet efterhånden er opryknings- og mesterskabschampagne, slutter en storgrinende formand.