Satte ild til motorcykel og stak af
En person i sort lædertøj overhældte en motorcykel med benzin og satte ild til den
Arkiv
En person i ført sort lædertøj og en sort styrthjelm blev søndag aften set overhælde en motorcykel med benzin, hvorefter vedkommende satte ild til den og forsvandt.
Det fremgår af døgnrapporten fra Fyns Politi.
En anmelder så det ske og kontaktede derefter politiet.
Episoden skete søndag aften omkring klokken 18 i Fyrreparken i Odense NØ og er anmeldt som en brandundersøgelse.
Det fremgår ikke af døgnrapporten, hvilket motiv personen skulle have til at brænde motorcyklen af.