Spillede SFO Cup
- Vi lægger stor vægt på fair-play, motion og bevægelse, og lysten til at komme ud og møde andre børn i kommunen. Turneringen i år har bestået af Toftemosen, Ærtebjerg, Tusindfryd, Trehøje, Engstrand og Fæstningen, siger Michael Knudsen og Patrick Sperrild - ansatte på Toftemosen. - Vi har igennem de to år turneringen allerede har været spillet, fået stor opbakning af vores sponsor Thomas Semberg, som har Intersport i Frihedens butikscenter. Han har bidraget med flotte gaver til alle SFO'erne og deltagerne. - Desuden vil vi gerne takke Kiwi fra Frihedens butikscenter for at skaffe frugt til alle børnene på finaledagen. - Vi håber at turneringen fortsat er under udvikling og at alle må få en god sommer, slutter Michael Knudsen og Patrick Sperrild med sportslige hilsner.