Store Cykeldag i Hvidovre
På søndag den 12. juni afholdes der Store Cykeldag for 10. gang i Hvidovre
- Undervejs gør vi holdt ved Risbjerggård og ved Poppel-Batteriet og Den Røde Barak, inden der er fælles afslutning ved Brøndby Kommunes Middelalderlandsby med deltagerne fra Brøndbys Store Cykeldag. Ved Middelalderlandsbyen kan du nyde en medbragt madpakke eller købe mad og drikke hos spejderne. Turen sluttes af med lodtrækning om flotte præmier blandt alle, som har udfyldt cyklisternes tipskupon korrekt. - Det er gratis at deltage i Store Cykeldagsturen, og det kræver ingen forhåndstilmelding. Vi kører i roligt tempo med stop undervejs, så det er en tur for hele familien... Klokken 9.30 - 10.00 samles man på P-pladsen foran Medborgerhuset, Hvidovrevej 280. Mens du venter på starten, kan du få dig en croissant og en juice, som giver den første energi til turen. Der er ½ liters flaske med vand til alle deltagere og røde rygposer, der indeholder lidt info. Alle deltagere få kopi af dagens program og et kort over ruten. I anledning af Store Cykeldags 10-års jubilæum, serveres der lagkage til turens deltagere.