Fortsæt til indhold

De store flydere sætter kurs imod Haderslev

Lørdag inviterer amerikanerklubben Moonlighters atter til træf på Tivolipladsen ved havnen

Arkiv
Af Peter Rasmussen

Der er blank lak, endnu blankere krom og uendelig meget lir at kigge på når amerikanerbilklubben Moonlighters inviterer til sit årlige træf på Tivolipladsen på Sydhavnsvej i Haderslev.
Træffet, der plejer at tiltrække sig hundredevis af 'flydere' og mange flere publikummer, finder sted på lørdag imellem klokken 11.00 og 17.00. Forinden kører de mange imponerende biler lidt rundt i byen og på egnen, hvor folk også der kan få sig én på opleveren.
Som altid er der musik, noget at drikke og spise samt noget for ungerne at tage sig til på pladsen, og som altid koster det ingenting at komme ind.