Kvinde udsat for vold foran Risbjergskolen
Arkiv
Tirsdag morgen kl. 8 blev en 40-årig kvindelig cyklist udsat for vold foran Risbjergskolen.
Kvinden havde overfor en bilist påtalt, at vedkommende var kørt ind i et område foran skolen, hvor skiltning oplyste, at indkørsel i dette tidsrum var forbudt.
Dette fik i første omgang føreren af bilen samt passageren til at råbe skældsord af kvinden, hvor de bad hende blande sig uden om.
Herefter steg føreren og passageren ud af bilen og tildelte kvinden flere slag og skubbede hende, så hun væltede.
Skolens ledelse er, i følge Københavns Vestegns Politi, bekendt med identiteten på begge gerningsmænd.