Tysk mand mistede finger ved arbejdsulykke i Blans
Mikkel Hansen
En 52-årig tysk slagteriarbejder mistede i går en lillefinger ved en arbejdsulykke på Danish Crown i Blans, oplyser Sønderborg Politi.
Ulykken skete klokken 18.20, da manden faldt ned af en trappe. Han greb ud efter et gelænder, men han fik uheldigvis sin lillefinger i klemme mellem gelænderet og en kabelholder. Mandens kropsvægt rev med faldet lillefingeren af.