Tyve i feriebyen
TYyve har stjålet forskellige effekter i Arrild Ferieby. Måske har du set noget?
pra
Onsdag morgen modtog politiet en anmeldelse om tyveri fra Arrild Ferieby ved Toftlund. Der blev blandt andet stjålet to gasflasker og et overtræk til en Weber grill. Tyveriet er sket i tiden fra mandag den 30. maj kl. 0300 til tirsdag den 31. maj kl. 0300.
Har du set noget, eller hører du om tyveriet, bedes du kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på 1-1-4.