Vejle-spiller skifter til en noget uventet klub
Af Jørgen Flindt
Forsvarsspilleren, Daniel Norouzi, skal efter tre sæsoner i Vejle nu prøve fodboldmæssige kræfter med en, for danskerne, noget ukendt liga.
Nemlig den iranske.
Ifølge bold.dk har den 24-årige venstre back skrevet en et-årig kontrakt med den iranske klub Sepahan F.C. Det melder den iranske klub ud på sin hjemmeside.
Vejle Boldklub har for tiden kun seks spillere på kontrakt, og der er endnu ikke meldt ud, hvad der kommer til ske. Klubben har meldt ud, at man forhandler med mulige samarbejdspartnere.