Fortsæt til indhold

Rødvinspetanque på Tinglev Tennisklubs baner

Arkiv
Arkiv

Solen skinnede over anlægget, da klubbens petanque afdeling afviklede deres kampe onsdag eftermiddag.
Hele 28 af klubbens medlemmer deltog i alle tre kampe med meget skiftende resultater, og der var således kun tre spillere, der opnåede at vinde alle deres kampe. Kun to point skilte de to spillere, Johannes Christensen og Dorrit Kristensen, på første og anden pladsen.
Undervejs hyggede man sig med kaffe og hjemmebag, ligesom man sluttede af med hjemmelavet kartoffelsalat og ringriddere tilberedt og serveret af bestyrelsen.
Der var præmier fra bestyrelsen og Kæthe Clemmensen til: Johannes Christensen, Harry Christiansen, Kirsten Jepsen, Dorrit Kristensen, Jørgen Johansen, Martha Christiansen, og Nicolaj Jacobsen.