Fortsæt til indhold

Nyt digitalt univers for børn

Biblo.dk - Folkebibliotekernes nye site for tweens

Arkiv
Arkiv

Om Biblo.dk

Biblo.dk er folkebibliotekernes nye onlinefællesskab for tweens, hvor børn kan mødes og dele kommentarer, viden, billeder og video med hinanden i interessegrupper omkring litteratur, film, musik, spil, sport, kæledyr mm. Kernemålgruppen for sitet er børn i alderen 8-12 år, men nogle grupper og kampagner henvender sig også til 7- og 13-14-årige. Børnene logger på med UNI-login, som de bruger i skolen. Sitet bliver overvåget og modereret af biblioteksmedarbejdere, og børnene vil altid kunne komme i kontakt med en voksen. Kulturminister Bertel Haarder: Biblo.dk åbner litteraturens verden for børn og unge - Det nye Biblo.dk giver danske børn et værktøj til at diskutere med hinanden der, hvor litteraturen, filmen, musikken og spil er i centrum. Sitet skal kommunikere direkte til børnene og passer til de 8-12-åriges interesser og behov. Jeg synes, der er stort behov for at åbne litteraturens verden for børn og unge og hilser det nye site meget velkomment.

Mødestedet for børn med særlige interesser

Biblo.dk tyvstartede onlinefællesskabet den 11. april med onlinegrupper om særlige interesser, som både børn og biblioteksansatte kan oprette. Siden da er 255 grupper oprettet om blandt andet bøger, Minecraft og sjove dyr. Den 3. juni åbnede også biblioteksdelen af sitet, hvor børnene kan finde og låne film, bøger og andre materialer.

Sommerbogen kører igen i år - nu på Biblo.dk

Den 10. juni lanceredes bibliotekernes store læsekampagne “Sommerbogen”, hvor børn i hele landet kan deltage på biblo.dk og på landets folkebiblioteker og vinde fede præmier ved at læse og anmelde bøger. HvidovreBibliotekerne er selvfølgelig også med i “Sommerbogen” og på Biblo.dk. Hvis børnene - eller deres forældre har spørgsmål til Biblo.dk eller Sommerbogen, er de velkomne til at komme op på Avedøre Bibliotek og Hvidovre Hovedbibliotek og få hjælp af børnebibliotekarerne.