Bil fik buler og en smadret forrude
Mikkel Hansen
Der blev i weekenden begået groft hærværk mod en bil i Sønderborg.
Bilen holdt parkeret på Kærvej i Sønderborg, og lørdag eller søndag blev den udsat for hærværk, oplyser Sønderborg Politi.
Forruden blev knust med en havekantsten, og der blev slået adskillige buler i bilen med en sten. Bilen tilhører en 36-årig kvinde fra Risskov.
Vidner kan henvende sig til Sønderborg Politi på tlf. 114.