To færdselsuheld uden fysiske skrammer
Det seneste halve døgn har budt på to færdselsuheld i Esbjerg
De implicerede i to færdselsuheld i Esbjerg er det seneste halve døgns tid sluppet billigt.
Torsdag aften kort før kl. 20.00 kørte en 19-årig mand fra Esbjerg ind i en finskindregistret bil i Stormgade, da han ville foretage et venstre sving ind på Gjesing Ringvej. I den finske bil sad en 30-årig finsk kvinde. Begge bilister slap uden skrammer, men deres biler led materiel skade.
Fredag morgen var heldet igen med de implicerede, da en serbisk lastbilchauffør kørte op i bagenden på den forankørende bil i den nye rundkørsel på Tjæreborgvej. I personbilen sad en 20-årig kvinde fra Ribe. Både hun og chaufføren slap fra påkørslen uden fysiske skrammer. Fredag formiddag har politiet den serbiske chauffør siddende til afhøring.