Fortsæt til indhold

Mange Danmarksmesterskaber til Havdrup Dans

Sidste søndag afvikledes de danske danseskoler DM i Jitterbug og Rock’n’roll i Køge

Arkiv
Arkiv

Men også i de individuelle turneringer blev det til meget flotte resultater, da Marie Brinch og Sidsel Kølbæk Faldt vandt DM i både Jitterbug og Rock’n’roll i deres juniorrække. Amalie Tjagvad vandt ligeledes DM i Voksenrækken i Rock’n’roll sammen med Kasper Kronborg. De to par har derved sammen med nr. 2 og 3 i deres aldersgruppe i DM kvalificeret sig til at deltage i Tivolimesterskabet, hvor de nok stiller op som favoritter. Turneringen afvikles på Plænen på danseskolernes dag i Tivoli i august. Men også i debutantrækken rækken blev det til flotte placeringer - således vandt William Guldfred, Greve og Isabella Rössler fra Roskilde DM i Børnerækken. William Guldfred er kendt fra “Danmark har talent”, hvor han imponerede alle med sit fantastiske klassiske flygelspil. Man han har også et kæmpe talent som danser, og vandt altså DM i Jitterbug sammen med Isabella, selvom han kun har danset en sæson hos Havdrup Dans. Dette par var sammen med deres dansekammerater med til på dagen også at få en flot 3. plads i DM i Formation i Jitterbug-Rock’n’roll. Men allerede dagen før, lørdag den 28. maj var mere end 100 dansere og forældre fra Havdrup Dans på en dejlig tur til Forum Horsens, som var lagde gulv til DM i Formationer i Disco, Hip hop og Mini Produktion. Her deltog ca. 1.500 dansere fra hele landet i 99 formationer. Næsten 12 timer med utrolig flot dans. Havdrups Formationerne vendte hjem med virkelig flotte resultater i DM National formationer, da Mini produktion blev nr. 2 i DM. Men også Havdrups fire andre formationshold fik meget flotte placeringer i deres respektive aldersgrupper i DM National. Havdrups børnehold i Disco blev nr. 4. Børneholdet i Hip Hop blev nr. 5. Juniorholdet i Hip Hop blev nr. 6 og Juniorholdet i Disco nr. 7.