Folkeskole i Odense går forrest
På Enghaveskolen har fire pædagoger gennemført instruktørkursus i “Fri for Mobberi” ved Mary Fonden.
I dag, onsdag, har Enghaveskolen i Odense V, der er en folkeskole for primært autistiske børn, haft besøg af Mary Fonden, fordi skolen går forrest i kampen mod mobning.
Enghaveskolen har nemlig har omdannet konceptet “Fri for Mobberi”, der er udviklet til almindelig børn i folkeskoler, til også at kunne omfatte en meget udfordret målgruppe. En af flere besværligheder for autistiske børn er manglende empati, som gør det vanskeligt at sætte sig ind i andres tanker og hensigter.
Derfor har fire pædagoger været på kursus, så de bedre kan håndtere mobningen.
Christina Stær Mygind, projektleder for mobning og trivsel i Mary Fonden og Lars Stilling Netteberg, programkoordinator for mobning fra Red Barnet, var til stede på skolen i dag for at hylde gennemførslen af kurserne.
Mary Fonden blev etableret i 2007 af H.K.H. Kronprinsesse Mary, men ideen til fonden opstod langt tidligere. Formålet med fonden er at virke til gavn for børn, voksne og familier, hvor miljø, arv, sygdom eller andre forhold har resulteret i, at den enkelte føler sig socialt isoleret eller ekskluderet.