Over 100 gasflasker stjålet i weekenden
Arkiv
En indbrudstyv tog sig god tid i weekenden, da vedkommende stjal hele 40 fem kilos gasflasker og 64 10 kilos gasflasker.
"Indbruddet fandt sted på et lager beliggende på Mosevej i Kolding, hvor gerningsmanden opbrød et gitterhegn og stjal gasflaskerne," siger Brian Abild fra Sydøstjyllands Politi.
Indbruddet fandt sted mellem lørdag klokken 15 og mandag klokken 09.30.