Fortsæt til indhold

5000 flere gæster end sidste år

Arkiv
Arkiv

Solen stod højt på himlen denne weekend, og det lokkede ekstra mange gæster til Det Fynske Dyrskue, der løb af stablen fredag til søndag på Dyrskuepladsen i Odense.
Hele 58.000 børn og voksne slog vejen forbi de mange dyr og maskiner, og det er hele 5000 flere end sidste år.

Dyrskuets formand, Niels Rasmussen, var derfor ualmindelig tilfreds, da han lukkede og slukkede for festen søndag eftermiddag:
"Med den rette blanding af udstillinger, klassiske dyrskue-aktiviteter og perfekt vejr har vi ramt dyrskuets dna, og det har gæsterne taget godt imod. Det glæder os, for vi er stærkt optaget af, at vores gæster går fra skuet med en positiv oplevelse og lidt klogere på moderne dansk landbrug. Det skal være lige dele festlig og faglig formidling," lød det fra ham.