Fortsæt til indhold

Passager trækker håndbremse - fører mister herredømmet

En passager bar sig mandag særdeles tåbeligt ad på Tarphagevej

Arkiv
Louise Ritter

Når man sidder på forsædet ved siden af bilens fører, skal man altså holde fingrene for sig selv! Man skal i hvert fald ikke røre ved hverken bilens knapper, rat eller håndbremse.
Den regel "glemte" en mand sent på eftermiddagen mandag, da han kom kørende som forsædepassager i en bil på Tarphagevej.
Uvist af hvilken årsag trak manden pludselig bilens håndbremse, så føreren mistede herredømmet over bilen, der landede i grøften. Heldigvis kom ingen til skade ved uheldet, men det var formentlig rent held, for det skete kort efter kl. 17.00, hvor trafikken på Tarphagevej sædvanligvis er ganske tæt.