Tyv løb med værktøj for 70.000 kroner
Arkiv
Nogle tyverier er mere indbringende end andre. Det hører til sjældenhederne, at tyveknægte slipper af sted med værdier for omkring 70.000 kroner efter et indbrud i en bil - men på Østergade i Agerbæk er det sket.
Mellem onsdag kl. 16.30 og torsdag morgen har en rød Citroen varebil været udsat for indbrud. Der er forsvundet diverse el- og håndværktøj til en samlet værdi af cirka 70.000 kroner.
Tyven har skaffet sig adgang til bilen ved at opbryde bagdøren.