Fortsæt til indhold

Forældre, lærere og pædagoger talte børns trivsel

100 deltog i Børne- og Undervisningsudvalgets kick off møde om trivselsløftet i skoler, SFO og klubber

Arkiv
Arkiv

Ca. 100 var mødt op for at høre om intentionerne bag og planerne for trivselsløftet, og ikke mindst var deltagerne meget optaget af oplægget fra mobbe-forsker Helle Rabøl Hansen, der ivrigt og inspirerende svarede på spørgsmål fra salen. - Jeg er glad for, at så mange valgte at bruge en sommeraften på at tale om det vigtige emne, som børns trivsel er, sagde formand for Børne- og Undervisningsudvalget Kenneth F. Christensen. – Og vi politikere gik fra mødet både lidt klogere og med inspiration til det videre politiske arbejde med skoler, SFO og klubber i Hvidovre. Jeg ser frem til samarbejdet mellem forældre, politikerne og de mange dygtige medarbejdere om udviklingen af vores skoler og fritidstilbud.