Fortsæt til indhold

Vor Frelsers Kirke tager favntag med Max Reger

Arkiv
Arkiv

I år fejres 100 året for den store senromantiker, Max Regers død.
Også i Vor Frelsers Kirke er der særlig opmærksomhed på den store komponists værker ved flere koncerter i årets løb. Ved koncerten d. 9. juni kl. 19.30, er det kirkens organist, Mikkel Andreassen der tager livtag med to af komponistens allerstørste orgelværker, hvor især; Introduktion, Variationer og Fuga Op. 73 er omgærdet af ærefrygt.
Max Reger udtrykker sig i et intenst kraftfelt mellem voldsomme udladninger der sættes over for uendeligt smukke indadvendte og ofte dybt melankolske passager. Regers harmoniske verden er; voldsom, spændingsfyldt, forfinet, fintfølende, original og udtryksmættet. Regers musik rummer desuden et stærkt islæt af humor og en ubændigt insisterende motorik.
Musikken er krævende og givende for både udøvere og lyttere, men en fornem enkelhed er også et af Regers kendetegn - en sammensat og generøs person. Ved denne koncert benyttes begge kirkens orgler, og man får således lejlighed til at høre byens ældste fungerende orgel – Marcussenorglet fra 1929, som er ganske særligt velegnet til musik, Max reger.
Vor Frelsers Kirke Torsdag d. 9. juni kl. 19.30 Musik af Max Reger.