Mand overfaldet af tre ukendte gerningsmænd
Af Simon Carlson
Fredag aften blev en 24-årig mand overfaldet på vej ned i tunnellen fra Toldbodgade til banegården i Kolding, fortæller lokalpolitiet.
Overfaldet skete omkring klokken 18.15, da tre mænd pludselig overfaldt den 24-årige.
Detlykkedes kun at få et sparsomt signalement af den ene af overfaldsmændene. Han beskrives som afrikansk udseeende, omkring 180 centimeter høj, kort sort hår, og han bar lyse cowboyshorts ved overfaldet.
Hvis man har overværet overfaldet eller i øvrigt har oplysninger om det, så hører lokalpolitiet i Kolding gerne nærmere.