Fra landsby-pakistaner til Hvidovre-pakidaner

Skrevet af Umema Imtiaz Ahmed, elev på Hvidovre Gymnasium & HF

Hvis ikke det var for den fremtrædende accent, skulle man tro, at Imtiaz Ahmed havde boet i Danmark hele sit liv. Men det er langt fra sandheden. Iført en skjorte fra Tommy Hilfiger viser Imtiaz vejen til stuen, hvor en sort lædersofa fra Ilva fylder rummet. Udsmykningen taler tydeligt sit sprog. Lysestager fra Georg Jensen og vægudsmykninger fra Pakistan. En mand med asiatisk udseende, trimmet skæg og sort hår strøget over til den ene side, fortæller sin historie: - Jeg er jo født og opvokset i Pakistan og derfor også uddannet derfra, men jeg må da indrømme, at jeg aldrig havde forestillet mig, at jeg ville ende i Hvidovre i lille bitte Danmark..

Tilvænning

Med en kone, hvis hele familie boede i Danmark, var beslutningen om at flytte hertil ikke nær så svær. Desuden ville en ung mand nok let kunne finde et job, der var passende til en ingeniør. Men på det tidspunkt havde Imtiaz ikke set den store forandring komme. - Det er lidt over 17 år siden, jeg flyttede til Danmark, og selvfølgelig har det taget tid at falde til og alt det der – især min nye uddannelse som kørelærer var krævende, fordi jeg pludselig skulle snakke så meget dansk. Så lige uddannelsen var en ommer, men jeg har heldigvis vænnet mig til det, lyder det med et smil fra Imtiaz. Pludselig ringer mobiltelefonen. “Peter elev” står der på displayet. Imtiaz tænder for sin bluetooth og siger: “Hej Peter!”, hvorefter de begynder at snakke om den næste køretime. På trods af den stærke accent fyrer Imtiaz alligevel et par typisk danske kommentarer af såsom den klassiske joke om det gode vejr i Danmark. Herefter afsluttes samtalen. - Det er jo ikke altid nemt at kommunikere med alle på dansk. Nogen gange kan det godt blive svært og krævende, siger Imtiaz med et smil, der har en historie bag sig.

Pakistan versus Danmark

- Rejsen var jo meget spændende og skræmmende på samme tid, og forskellene på disse to lande var også stor. I mine unge dage kunne jeg finde på selv at malke en ko, hvis jeg ville have mælk. Nu tager jeg bare til Kvickly. Før ville jeg have fået syet tøj til præcis min størrelse, nu tager jeg til Din Tøjmand. Det er en forandring, der er så tydelig, som himlen er blå. På trods af det, har det “lille bitte land” dog alligevel fundet en specielt plads i Imtiaz’ hjerte. Her er hans fire yngste børn nemlig født og opvokset. Og at få dem integreret var ikke en udfordring. Nu hvor Imtiaz er nået helt til Danmark skulle man næsten tro, at rejsen ender her. Men der er stadig langt: - Jeg vil gerne have, at mine børn kan føle sig hjemme både her og i Pakistan, men det er klart, at det bliver en udfordring, fordi landene er så forskellige. Så det er stadig en udfordring at lade dem vokse op i Danmark og samtidig lade dem være stolte af deres forfædres land, nemlig Pakistan.

Kort om Imtiaz

Født i 1971 i en lille landsby i Pakistan Uddannet ingeniør i Faislabad Kom med sin kone til Danmark i 1999 Uddannet som kørelærer i Danmark Har fem børn, hvoraf de ældste tre går på universitet og gymnasium, mens de yngste to stadig går i skole.