Fortsæt til indhold

68-årig overfaldet i Fredericia

Politiet efterlyser vidner, der så tre unge slå og sparke en mand på vej hjem

Arkiv
Af Erland Rasmussen

En 68-årig mand var fredag 24. juni klokken 2330 på vej hjem fra en fest via Prangervej og Vester Voldgade i Fredericia.
Det var på voldene, manden blev antastet af tre unge mænd, der bad om penge til en taxa. De fik imidlertid ingen.
Derefter overfaldt de tre unge den 68-årige med slag og spark og forsøgte at afkræve ham tegnebogen.
De unges fik dog ikke tegnebogen og forsvandt fra stedet. Den 68-årige blev kørt til skadestuen til behandling for knubs.
Politiet betegner episoden som røveriforsøg.
"Vi har i første omgang ikke meget at gå efter med hensyn til signalement af de tre unge. Men vi er meget interesserede i at høre nærmere, hvis nogen har været vidne til eller har viden om røveriforsøget," siger vagtchef Morten Vegger, Sydøstjyllands Politi.
Den 68-årige er fra Fredericia.