Fortsæt til indhold

Romaer igen på spil i Kolding

Arkiv
Arkiv

Tre forskellige steder var romaer i går på spil, hvor de fik narret kontanter og smykker til sig.
Første gang var i en butik i Fredericiagade, hvor en kvinde skulle betale for nogle varer. Da hun betalte, fik hun skabt en masse forvirring om veksling af pengene og sagde, at hun fortrød købet. Det endte til sidst med, at butikken manglede 500 kroner i kassen, efter kvinden havde forladt butikken.
Senere udspillede nøjagtig det samme scenario sig i en butik i Mazantigade. Her slap kvinden væk med 300 kroner, oplyser lokalpolitiet i Kolding.
På Agtrupvej gik det galt for en mand. Han blev kontaktet af et par personer, som var iinteressere i at købe den guldkæde, han havde om halsen. Det mundede ud i lidt snak frem og tilbage, hvor manden afviste at sælge kæden.
Det gik dog hverken værre eller bedre end at det var lykkedes for de fremmede personer at liste kæden af halsen på manden under forvirringen. Politiet opfordrer derfor til ekstra opmærksomhed, hvis man finder sig selv i lignende situationer.