Fortsæt til indhold

Swingende jazz på Hotel Ribe

Chris Tanners Trio giver koncert lørdag den 11. juni kl. 20.

Arkiv
Arkiv

Er du til glad udadvendt jazz spillet med nerve og følelse, så læg turen forbi Hotel Ribe lørdag den 11, juni kl. 20 og oplev Chris Tanner Trio levere den ægte vare. Trioen spiller et mix af swing, blues og New Orleans klassikere.
I front er den australske klarinettist Chris Tanner,, som altid formår at skabe en intens og medrivende stemning. Chris Tanner har spillet jazzmusik i over 20 år, er født i Melbourne og flyttede til Danmark i 2009.
Foruden Chris Tanner består trioen af Henrik Bay, guitar og Jens-Kristian Andersen, kontrabas.
Trioens regelmæssige populære tirsdags-optrædener ‘Under Trappen”på Charlie Scotts har givet København en smagsprøve på den pulserende australske jazzscene. Lørdag den 11. juni giver trioen Ribe en smagsprøve, og det foregår som nævnt på Hotel Ribe.
Koncerten med Chris Tanner Trio er arrangeret af foreningen Jazzin’Ribe.