Fortsæt til indhold

Vækstforum afsætter millioner til at skaffe flere praktikpladser

Nyt projekt fra Syddansk Vækstforum skal skaffe 460 ekstra praktikpladser til EUX-elever

Arkiv
Arkiv

Det kniber med at finde praktikpladser til de studerende på den nye uddannelse EUX, som er en kombination af en erhvervsfaglig uddannelse og en gymnasieuddannelse. Det betyder, at de unge kan få et svendebrev og en studenterhue på en og samme uddannelse.
Det kniber imidlertid med at finde praktikpladser til de studerende på den nye linje, og derfor har Syddansk Vækstforum afsat 7,3 millioner kroner til et projekt, som skal skaffe 460 praktikpladser og øge antallet af studerende på uddannelsen. Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.
"Syddanske virksomheder står over for, at det bliver vanskeligere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Derfor er det bl.a. vigtigt, at vi får uddannet flere faglærte. En vej hertil er, at flere tager en EUX. Det er en ny uddannelse for både de studerende og virksomheder, og derfor er der behov for både at synliggøre uddannelsen samt at sikre, at der også er praktikpladser til EUX-eleverne," siger regionsrådsformand og formand for Syddansk Vækstforum, Stephanie Lose (V) i pressemeddelelsen.
Projektpartnerne vil blandt andet besøge 3000 virksomheder for at synliggøre EUX.